Bærebo
Bærebo er for alle – børn, voksne, singler og seniorer.
Vi etablerer aldersblandede bofællesskaber i samarbejde med beboerne, der deltager i rammesætningen af deres bofællesskab. Det er denne inddragelsesproces, der er Bærebos styrke, og som resulterer i socialt bæredygtige bofællesskaber. Professionelle "fællesskabere" strømliner processerne og er sammen med virksomhedens egen arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør m.fl. medvirkende til, at Bærebo placerer sig imellem det developerdrevne og det selvgroede bofællesskab.
Som beboer i et Bærebo-bofællesskab skal det være naturligt at leve bæredygtigt hele vejen rundt, og det skal gøres let. Byggeriet er som standard Svanemærket, og det kan certificeres med den internationale bæredygtighedsmærkning, DGNB.
I indretningen af boligerne er der tænkt i god udnyttelse af pladsen og taget højde for, at der i bofællesskabets fælleshus, udover stort køkken og mange spisepladser, vil kunne findes fx gæsteværelse til overnattende venner og familie, kreativt værksted og andre faciliteter, der kan gøre behovet for plads i de individuelle boliger tilsvarende mindre.
Relaterede
Sofiebadet
I Foreningen Sofiebadets arbejder bestyrelsen på at bevare og udvikle de gamle smukke og historiske rum.