Hjerl Hede
Frilandsmuseet Hjerl Hede er et frilandsmuseum ved Vinderup mellem Skive, Struer og Holstebro i Vestjylland. Frilandsmuseet rummer adskillige bevarede og rekonstruerede bygninger, historiske haver med blomster, frugttræer og nytteplanter, gamle danske husdyrracer, samt landhåndværk og eksempler på udnyttelsen af agerjord, hede, skov og mose, der belyser livet på landet i Danmark i årene mellem 1500-1900.
Frilandsmuseet Hjerl Hede skal ikke opfattes som en sammenhængende landsby, men som en samling af “hjem” fra landet adskilt i tid og rum. Siden 2017 har museet arbejdet med at finde fortællinger om de mennesker, der faktisk har levet i husene, og forsøgt at indrette husene, så de ligner netop deres hjem.[2]
I 2012 blev frilandsmuseet sammen med Holstebro Museum og Strandingsmuseum St. George samlet i én organisation under navnet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune.
Museets ansvarsområder dækker bredt og indeholder bl.a. løbende indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor museets ansvarsområder.
![Vinkelgaarden-og-gaes-til-web[1] Vinkelgaarden-og-gaes-til-web[1]](https://www.lob.dk/wp-content/uploads/2023/03/Vinkelgaarden-og-gaes-til-web1.jpg)
![Hjerl_Hede_-_Præstegården[1] Hjerl_Hede_-_Præstegården[1]](https://www.lob.dk/wp-content/uploads/2023/03/Hjerl_Hede_-_Praestegaarden1.jpg)
Relaterede
Sofiebadet
I Foreningen Sofiebadets arbejder bestyrelsen på at bevare og udvikle de gamle smukke og historiske rum.