Inspirationstur 2014 – LØB

22 oktober 2014af Landsforeningen Økologisk Byggeri

LØBs årlige inspirationstur gik denne gang til det smukke sydfyn, der denne weekend i slutningen af september viste sig fra sin bedste side. En garvet deltager beretter fra turen. 

Af Frederick Juliussen

Selvforsynendelandsby

Årets tur gik i år til Sydfyn og Langeland med start i Den Selvforsynende Landsby – en permakulturel landsby, der smyger sig op ad landsbyen Hundstrup på Sydfyn. Solen skinnede fra an klar himmel og velsignede vores tur, som kun en septembersol kan.
Men i virkeligheden var det slet ikke her, turen startede. Den startede der, hvor vi i små grupper pakkede os ind i de biler, vi skulle fragte os rundt i. I disse små kuber opstod hurtigt en åbenhed og imødekommenhed – som mennesker nu engang er så gode til, når de mødes for første gang – om vores forskellige interesser og grænseflader til økologisk byggeri. Køreturen blev hurtigt en base, hvor vi delte overvejelser og tanker om det netop sete og hørte – samt om livet i øvrigt. Her startede og sluttede turen, der i sig selv blev en inspiration og en oplevelse af de bedre.

Det var derfor med vis forventningsfuldhed, at vi kiggede efter bilerne der ankom til parkeringspladsen og kendte og ukendte ansigter steg ud af bilerne. Især var det glædeligt, at mange nye og yngre mennesker viste sig i kredsen, der blev taget godt imod af de to guides, som skulle vise os rundt.

Den Selvforsynende Landsby bebos af 28 voksne og 40 børn, der så vidt muligt lever en bæredygtig livsstil. De har “en fælles vision om en anden måde at leve på, hvor man tager større hensyn til mennesker og natur og fælles trivsel”. De organiserer sig som et konsensus demokrati, hvor beslutninger tales frem i fællesskab. Der lægges vægt på mangfoldighed og plads til forskellighed og gives mulighed for at engagere sig på forskellig vis efter interesse og engagement. For eksempel er der en række arealer udlagt til køkkenhaver. Disse bliver dyrket af dem, der havde lyst og med det ambitionsniveau, som de nu har. Idet Den Selvforsynende Landsby også er et fødevarefællesskab, så er de afgrøder, der dukker op af jorden fællesskabets og til alles glæde.

Polytunel - DSFL

Juridisk er selve bosætningen en andelsforening, som man skal være medlem af for at bo der. Således lejer man sin grund af andelsforeningen og ejer sit eget hus. Der et prisloft ved salg af huse, for at sikre husene ikke bliver alt for dyre, hvilket gør det muligt at etablere sig og leve med en lille indtægt. Det er nok derfor en hel del af husene er selvbyg hvoraf mange af dem er halmhuse.

Det er en af Den Selvforsynende Landsbys bestræbelser, at leve et sted, hvor tingene hænger sammen – dvs. arbejde, fritid, familie, venner, børn, voksne og ældre. De ønsker at være et eksempel på en alternativ bæredygtig livsform for derved at være “en del af løsningen i forhold til miljøet frem for en del af problemet.”

Det var et spændende besøg og moralsk opbyggende at mærke den energi, der lægges i at leve og være et bud på en alternativ bæredygtig livsform, der forsøger at vise i praksis med de udfordringer og muligheder det giver. Mange tak for jeres gæstfrihed!

Lundeborg Træ er en fantastisk virksomhed med et fantastisk produkt eller rettere produkter. Det bliver de 30-40 øko-byggefolk, som står og kigger på hurtigt enige om. Findes der noget bedre produkt end et facadebræt af douglas gran? Den har en fænomenal holdbarhed, en uovertruffen glød og et CO2 regnskab som kun overgås af ler og halm. Der blev sagt “ubehandlet holder det 50 år og giver du det en gang linolie holder den 100 år.” Dens glød er især smuk netop, mens vi er på besøg, da glødens dybde forstærkes af solen, som reflekteres af Svendborg havns bassin. Desuden er en beklædning af douglas gran med til at binde CO2 i hele dens levetid. Så – nej der findes ikke et bedre produkt.

Det skulle lige være da lige være egetræs tømmeret, der lå stablet og tørrede i andægtig ro og blev mere og mere værd for hvert minut, der gik. Eller var det nu plankebordet af massivt egetræ med et moderigtig understel af rå jern, der var mest fantastisk? Det er helt sikkert, at dem der køber de borde vi så, får et bord med god karma efter alle de hænder der kælede for træets overflade mens vi defilerede forbi. Vi andre gik i alle fald salige derfra og nød i dobbelt mål den gode kaffe og de lækre kager, mens Lundebord2indehaver Christian Bidstrup fortalte om firmaets opstart og nu gennem 40 års udvikling.

Det er bare så lækkert at se, så gode produkter og høre at efterspørgslen er stigende. Samtidig med at det er en god forretning baseret på lige del kundskab, kvalitet og bæredygtighed. Tak for at vi måtte komme forbi og nyde de smukke materialer og omgivelser!

På vej til Langeland, hvor vi skulle spise aftensmad og høre om projekt lerplader, gjorde vi ophold i købstaden Rudkøbing. Her fik vi en rundvisning i den historiske by af LØB-medlem og arkitekt Poul Nielsen. Vi var en relativ stor gruppe i en relativ lille by, på et tidspunkt på dagen, hvor gaderne var relativt tomme. Vi formåede at vække opsigt og flere steder spurgt, om vi var på byvandring, hvilket vi ganske rigtigt var. Mens solen var ved at forsvinde og den varme, en september sol kunne berige os med svandt hen, hørte vi hvordan byen havde udviklet sig. Fra middelalder by, hvor den i midten af 1200-tallet fik købstadsprivilegier, igennem industrialisering til den udkantsdanmarkby vi mødte på vores vej – alt sammen aftegnet i bygninger, gader og pladser. Der var mange velbevarede og fredet byhuse, som blev udpeget og beskrevet af Poul. Især Brogade havde mange bevaringsværdige bygninger, hvor bl.a. Rudkøbing Apotek står flot og majestætisk på Brogade 15. Stor tak til Poul for byvandringen og den seriøsitet du lagde i opgaven!

WP_20140928_10_22_38_Pro

Så blev det tid til at krydse Langelandsbroen (vi krydsede Langelandsbroen på vej til Rudkøbing) og finde Pelykkevej, hvor Jens Helt Jessen og familie tog imod med Chili con og sans carne og rødvin. Det var der rigtig mange, som var glade for – især når man så hvor meget synk, der var i gryderne. Efter måltidet og indkvartering fortalte Jens, som er uddannet murer, om sit projekt med at udvikle en lerplade til indvendig beklædning af vægge. Målet var at udvikle et produkt, som kunne sættes i industriel produktion.

Det der for Jens satte gang i interessen for ler og økologisk byggeri var en oplevelse af, hvor meget den måde og de materialer vi bygger vores huse af betyder for indeklimaet. Tidligere boede familien i konventionelt moderne parcelhus fra 1980. Det var da de fik deres tredje barn, som kom til at lide meget af vejrtrækningsproblemer, hvor de i flere omgange var indlagt med ham, at Jens fattede mistanke til at drengens problem kunne hænge sammen med boligen. Familien har nu boet i deres nye hus i 2 ½ år og sønnen har ingen symptomer på astma eller allergi. Huset er et lavenergihus på 209 m2 uden dampspærre. Væggene er fuldmurede og lofterne er pudsede træfiberplader. Tagets overside er lukket med et åndbart tæt undertag. Husets store attraktion er nu deres køkken-alrum, som de utraditionelt har placeret på 1. sal med udsigt til tre sider.

Jens oplæg blev afsæt for en længere debat om økologisk byggeri. Vi drøftede materialer, diffusionsåbenhed, tæthed i øko-huse, ventilation, vinduer m.v. Det var meget spændende at være vidne til, idet der var forsamlet rigtig mange erfarne og vidende mennesker ud i byggeri og økologi. Det gav debatten et højt niveau og en kvalitet, der ikke så ofte er adgang til. Derudover var der mange nye deltagere med gode nysgerrige spørgsmål, der krævede forklaringer på øko-byggeriets selvfølgeligheder. Det afstedkom, at vi endnu engang måtte tænke over og skærpe forklaringerne på, hvorfor økologisk byggeskik er så vigtig, som en del af løsningen på vore tids miljø udfordringer.

Det var en aften, hvor LØB viste sig fra sin mest smigrende side og afslørede hvilket stort uforløst potentiale vi bærer på – og vel også hvilket ansvar, vi har for at påvirke dagsordenen såvel i byggesektoren som miljøpolitisk.

P1130880 - mindre

Vi startede søndagen hos Bjarne Wikstrøm indehaver af Økobyg i Gislev. Bjarne har været på sporet af miljø ansvarligheden i mange år, hvilket hans fortælling og hjem bar stærkt præg af. Han har tidligt arbejdet med passiv solopvarmning, bæredygtigt

håndtering af spildevand og masseovne, hvilket ejendommen bar tydeligt præg af. Han var nu i gang med at udvide, den i forvejen store og frodige have med en permakultur have, som indeholdt flerårlige spiselige plantesorter, nøddetræer, moskusænder m.v.
Udover alt dette var der så hans cob-byggerier og produktion af rørvæv. Han var en mand med mange jern i ilden og tid til at se det udvikle sig. Tak for at vi måtte besøge dig!

Turen sluttede i Nyborg, hvor vi besøgte Realdania Bygs MiniCO2 huse. Her er opført seks nye parcelhuse, “som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid.” Det der især havde vores interesse var Upcycle House som Egen Vinding og Datter havde været involveret i som rådgiver og ansvarlig for opførslen, som Makvärket stod for. Lars Jørgensen fra Egen Vinding & Datter fortalte om husets opbygning og de udfordringer samarbejdet med bygherre og dennes arkitekt bød på. Der var brugt flere nye materialer, som på forskellig vis var udtryk for tankerne bag upcycling. De var typisk baseret på affaldsstoffer, der via en industriel bearbejdning blev til byggematerialer – og rasende dyre. Derudover var der en hel del decideret genbrug, fx de to skibscontainere, som udgjorde husets bærende konstruktion. De var ikke til at få øje på idet, de var pakket ind i isolering og gipsplader, med undtagelse af det ‘vindue til stålet’ de havde lavet for at bevise, at containerne ikke var det pure opspind.

WP_20140928_16_12_58_Pro

Upcycle House sparede miljøet for 86% CO2 sammenlignet med referencehuset – nej det er ikke et trykfejl, vi gentager 86 %! Lars fortalte at det meste af det sparede CO2 skyldtes punktfunderingen, hvorved man undgik at bruge cement, og så brugen af papiruld til isolering.

Lars fortalte, at samarbejdet var en hel historie for sig. Realdania Byg ville vise, at der er forskellige veje til at reducere byggeriets CO2-aftryk, som de seks byggeprojekter hver især skulle være eksempler på. Alle husenes CO2-aftryk blev derfor målt op imod et referencehus – et typisk parcelhus. Arkitekten havde idéer til materialevalg, byggeteknik og udtryk. Egen Vinding og Datter havde stor erfaring fra mange års konkrete projekter og afprøvninger med økologisk byggeri. Lars kunne oplyse, at der ikke altid var et sammenfald mellem det, man synes var det mest hensigtsmæssige at gøre, og det der kunne lade sig gøre. Virker som om der mangler noget i denne sætning.

De gode hensigter havde de tilfælles og samarbejdet tydeliggjorde hvilke forestillinger og idéer, der skaber det spændingsfelt, man oplever mellem dem der betaler, design & arkitektur og faglig viden & erfaring. På trods af dette fungerede dialogen og parterne lærte af hinanden, hvilket er opløftende og vækker håb for, at byggebranchen vil udvikle sig i en mere bæredygtig retning i fremtiden. Tak for indsatsen Lars og den spændende rundvisning i Nyborg.

Herefter pakkede vi os for sidste gang ind i bilerne, takkede for det gode selskab, mens vi lod os fragte hjem efter en oplevelsesrig tur.

Til slut en stor tak for holdet bag turen Ninna Kofoed, Poul Nielsen, Eva Lausen og Lise Reinholdt.

Se billeder fra turen i vores galleri.

Frederick Juliussen er flerårigt medlem af LØB, og har bygget sit eget halmhus i moderne arkitektonisk stil i Mulstrup syd for Ringsted.

Et svar på Inspirationstur 2014 – LØB

  1. Pingback: LØBs inspirationstur 2015 i Trekantsområdet. | Landsforeningen Økologisk Byggeri

Skriv et svar