De/Construction Festival på Makvärket

11 februar 2017af Landsforeningen Økologisk Byggeri

Det selvorganiserede kulturhus Makvärket ved Knabstrup, Vestsjælland, inviterer til byggefestival d. 8.-16. april 2017, dvs. i den udvidede påskeferie.

Sidste år besøgte 35 navere Makvärket sommeren over og byggede et 3×70 meter langt glastag mellem to bygninger. Under taget er der mange små projekter at gå videre med. Det er endnu ikke endelig planlagt hvilke der skal udføres i påsken, men før eller siden skal tagkonstruktionen males, der skal mures to trapper, bygges en trappe i træ, facaden skal beklædes og arbejdsplatformen skal nedtages.

Desuden har Makvärkets havegruppe også planlagt aktiviteter og der er som altid masser af udendørs oprydning at gøre.

Så, hvis du har lyst til at komme ud og se eller gense Makvärket og have det sjovt, hyggeligt og byggeligt skal du være meget velkommen.

Ophold og forplejning er donationsbaseret. Vi sørger for madlavning mm. i fællesskab og fordeler det daglige arbejde på morgenmøder.

Tilmelding kan ske her og du kan følge begivenheden på facebook her

Du kan også læse mere om Makvärket på hjemmesiden

 

Der kan ikke kommenteres her.