Praktisk information

Mødested til måltider, fester, værksteder og samlinger

Samsø Skoles hal
Marsk Stigs Vej 5, Tranebjerg
8305 Samsø

Husk

Praktisk tøj og fodtøj – især, hvis du skal ud på ture.

Termokande, så du kan have te/kaffe med på tur.

Cykel. Så meget transport, som muligt, skal foregå på cykel – også alle ture ud i landet. Har du ikke en cykel med, så kan du låne eller leje (se under tilmelding).

Service. Der er ikke service nok på Samsø til os alle. Derfor skal alle deltagere selv tage tallerkener, kop, glas og viskestykke med. Bestik kan vi klare. Husk at skrive navn eller mærke dine ting. Fælles opvask!

Tag gerne en dekoration med fra din have eller dit liv med, så vi kan give hallen personlighed

Forplejning

Vi skal spise økologisk mad, og størsteparten af råvarerne er fra Samsø. Der vil altid være vegetariske valg, og nogle måltider bliver rent vegetariske. Råvarerne kommer fortrinsvist fra Samsø Mel, Samsø Mælk, Bageriet i Ballen og Samsø Bryghus – og det bliver kokkene Steen Soelberg og Birgit Hougård fra Perlen i Sælvig, som skal stå for at lave al maden. Du skal selv medbringe tallerken, kop, glas og viskestykke til alle måltider.

Transport

Vi opfordrer så mange som muligt til at komme til årsmøde på cykel. Fra begge færger er der ca. 5 km til Tranebjerg, og herfra skal vi transportere os fra 2–4 km til overnatninger. Og så er der nogle af turene, hvor der lige er 5 km. De der ikke har cykel med, kan jo sagtens trave. Og så kan man låne sig til en cykel til en tur eller leje. Der går offentlige busser fra færgerne til Tranebjerg. Vi sender tilmeldingslister ud til alle med adresser og telefonnumre, så alle har mulighed for at lave samkørsel.

Hvis man ikke allerede bor på Samsø, kan man tage færgen fra Hou i Jylland til Sælvig eller fra Kalundborg på Sjælland til Kolby Kås for at komme til mødet.

Der sejler en del færger fra Hou til Sælvig – f.eks. kl. 14.30–15.30 og 17–18 fredag den 4. april og kl. 7–8 og 9.30–10.30 om lørdagen. Søndag sejler der en færge retur kl. 15.45–16.45, men der er også færger både tidligere og senere.

Kalundborg og Kolby Kås er knapt så godt forbundet. De to eneste færger om fredagen er 9.35–11.25 og 19–20.50. De deltagere fra Sjælland, som ankommer tidligt, må rigtig gerne skrive til ane@praktiskoekologi.dk, hvis de har lyst til at hjælpe med at gøre alting klar, til at mødet kan starte. Ellers vil vi opfordre til, at du laver en udflugt til det nordlige af øen. Om lørdagen sejler der igen en kl 9.35–11.25. Søndag sejler der en færge fra Kolby Kås til Kalundborg kl 15.35–17.25. Der er også en afgang kl. 20.

Færgeselskabet har givet weekendens mødedeltagere et rigtig flot tilbud på færgebilletten, så man kan komme t/r for 60 kr. For at nyde godt af dette tilbud skal man bruge en kode når man bestiller sin billet. Ca. 1 måneds tid inden årsmødet, vil vi udsende koden til alle tilmeldte per e-mail.

Nogle af værkstederne lørdag og søndag formiddag kræver en cykel, og de fleste af os kommer til at bo 2–3 km fra Samsøhallen hvor mødet finder sted, en afstand mange måske også foretrækker at tilbagelægge på cykel. Denne kan man leje eller muligvis låne på Samsø, eller man kan tage sin egen med færgen for 56 kr. t/r. Husk cykellygter, hvis du tager din egen med.

DU bidrager med

For at dette årsmøde bliver dejligt for alle, og for at det ikke koster det blege, er der pligter til alle deltagere. Nogle skal vaske op, nogle skal dække bord, nogle skal rydde op, nogle skal skrive referater fra møderne. Når du ankommer, får du udleveret dine pligter. Tak!

Overnatninger

Nordgården
Onsbjerg Mark 13
www.nordgaarden-samsoe.dk
Fleresengsværelser i var. størrelser og dobbeltværelser (medbring selv linned) og sovesal (medbring selv underlag og sovepose). Se mere under tilmelding.
2,5 km fra skolen

Stenvang
Onsbjerg Vestermark 21
www.stenvang.dk
Fleresengsværelser i var. størrelser og dobbeltværelser (medbring selv linned) og sovesal (medbring selv underlag og sovepose). Se mere under tilmelding.
4 km fra skolen

Onsbjerg Lilleskole
Stadionsvej 4
www.onsbjerglilleskole.dk
Sovesal i klasseværelser. Medbring selv underlag og sovepose.
2,3 km fra skolen